#HelloSunshine

Allergi- og koralvenlig solcreme

SPF - hvad betyder det?

Hvad er SPF?

 

SPF (eller solbeskyttelsesfaktoren) er et udtryk for, hvor meget længere du kan opholde dig i solen uden at blive forbrændt. Det vil altså sige, at hvis du kan opholde dig i solen i 10 minutter uden at blive solskoldet, så gør et produkt med SPF 10, at du kan gange denne "selvbeskyttelsestid" med 10 - det vil sige 100 minutter.
 
Solbeskyttelse afhænger naturligvis af din hudtype. Dernæst afhænger det af selvfølgelig af, hvor meget produkt du smører på. Solbeskyttelsen virker kun, hvis du smører tilstrækkeligt med produkt på.  

En solcreme bliver målt for UVB og skal indeholde mindst 1/3 filtre, som beskytter mod UVA.  

Det vil sige: SPF30 = 30 UVB og mindst 10 UVA.

 

Hvad er forskellen på SPF 15, 30 og 50?  

 

Man kunne fristes til at tro, at solfaktor 30 beskytter dobbelt så meget som solfaktor 15. Men realiteten er, at forskellen er meget lille! 

  • SPF 15: Blokerer ca. 93% af solens skadelige stråler og giver dig 15 gange mere tid i solen.

  • SPF 30: Blokerer ca. 97% af solens skadelige stråler og giver dig 30 gange mere tid i solen.

  • SPF 50: Blokerer ca. 98% af solens skadelige stråler og giver dig 50 gange mere tid i solen

For at få den korrekte beskyttelse skal man dog smøre tilstrækkeligt med solcreme på. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er danskerne generelt alt for dårlige til at bruge nok solcreme, og det medfører, at vi nedsætter solfaktoren i solcremen – hvis du eksempelvis smører dig med faktor 15 i et for tyndt lag, nedsættes beskyttelsen helt ned til cirka faktor 2. 

Forskellen på UVA og UVB-stråler?

 

UVA – A for Ageing – dvs. de stråler som ødelægger og ælder huden

UVB – B for Burnt – dvs. de stråler som giver farve, men også kan give solskoldning.