Gode råd til intimpleje

 

Nedenfor har vi samlet en række gode råde og facts omkring den mest optimale intimpleje.

Der er flere årsager til, at der kan opstå ubalance i bakteriefloraen forneden. Som regel opstår denne ubalance, fordi pH-værdien i skeden stiger. Hvis pH-værdien stiger, får de uønskede bakterier bedre muligheder for at udvikle sig og erstatter således de vigtige mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakteriernes fornemste rolle er nemlig at producere mælkesyre og sørge for at opretholde skedens naturlige balance med en pH-værdi på højst 4,5. For at beskytte sig selv bedst muligt mod bakteriel ubalance og underlivsgener, er det derfor nødvendigt at sørge for at opretholde et surt miljø og en dermed lav pH- værdi. Problemet med ubalance i skede-regionen er, at det kan forårsage svie, kløe eller tørhed i skeden.Denne ubalance kan skyldes en lang række af faktorer, men kan blandt andet opstå pga. svamp, urinvejsinfektion eller en bakteriel ubalance.
 
Vi giver dig derfor otte anbefalinger, du skal være særligt opmærksom på i forbindelse med intim-pleje.

Vælg trusser af rent bomuld, da bomuld tillader huden at ånde. Fortvivl ej – bomuld kan vaskes ved høje temperaturer, så trusserne kan blive helt rene. 

Det kan være en fordel at undgå bukser og trusser, der sidder meget stramt.

Luft til underlivet. Det er alfa omega, at dit underliv kan ånde, så der ikke opstår et fugtigt og varmt miljø, der kan virke tiltrækkende for bakterier. Selvom bomuldstrusser lader huden ånde, er det mest optimalt, hvis dit underliv får luft indimellem.  Derfor kan det også være en god idé at sove uden trusser, så der skabes luft.

Pas på med sukker-indtaget – for højt sukker indtag kan nemlig være medvirkende til at skabe ubalance i skeden.

Undgå at vaske intimområdet for hyppigt og for voldsomt. Selvom bakteriel ubalance kan opstå, hvis du ikke vasker dit underliv tilstrækkeligt, kan for hyppig vask ironisk nok også medføre ubalance i underlivet, hvis du vasker dig for ofte, og er lidt for flittig med sæben.

Undgå brug af produkter med parfume og farvestoffer i intimområdet. Gå efter milde og skånsomme produkter med allergicertificeringer som Asthma Allergy Nordic og Allergy Certified. Disse produkter kan også benyttes til intimbarbering, så du undgår parfumerede produkter i denne forbindelse. Det er ligeledes en god idé at benytte produkter med lav pH-værdi.

Tør dig altid forfra og bagud efter toiletbesøg.

Vær meget opmærksom på at undgå trusseindlæg og tamponer, som indeholder parfume eller er bleget med klor.